Leverance

Indkaldelse

Den angivne 1. gangs levering er vejledende. Den afhænger af tidspunkt for kampagnestart og fordelingen af kartofler på leveringsgrupper.
I hver gruppe er avlerne opstillet i alfabetisk rækkefølge i forhold til efternavnet.
Indkaldelse starter skiftevis hvert år mellem bogstaverne A, J, L og P.
I 2011 startes med J.

Ved starten af kampagnen udsendes en vejledende leveringsplan. Planen er kun vejledende og kan fraviges, da der kan opstå driftsforstyrrelser eller andet, som kan hindre normal drift.

Gruppe 1: 0 - 1.499 tdr.   Indkald t. lev. 1 gang. (1. gang ca. uge 42-43)
Gruppe 2: 1.500 - 2.639 tdr.   Indkald t. lev. 2 gange. (1. gang ca. uge 39-41)
Gruppe 3: 2.640 - 5.279 tdr.   Indkald t. lev. 3 gange. (1. gang ca. uge 37-39)
Gruppe 4: 5.280 - 10.559 tdr.   Indkald t. lev. 4 gange. (1.gang ca. uge 36-38)
Gruppe 5: 10.560 - 17.719 tdr.   Indkald t. lev. 5 gange. (1. gang ca. uge 36-38)
Gruppe 6: 17.720 - og opefter   Indkald t. lev. 6 gange. (1. gang ca. uge 36-37)

 

 

Afhentning

Som hovedregel sørger fabrikken for transport af kartoflerne. Alle avlere opkræves samme gennemsnitlige fragtpris (2011: 2,40 kr./td. kartofler), når fabrikken sørger for transport. For selvkørere er prisen fastsat til kr. 0,00.
Selvkørere med over 10 km til fabrikken får udbetalt en fragtgodtgørelse.

Alle afstande hentes fra “Kraks” på Internettet, og beregnes som afstanden mellem bopæl og fabrikken (korteste vej).

Ugen før endelig levering (normalt onsdag) modtager avleren meddelelse fra fabrikken: Antal tdr. der må leveres, hvilke dage der må leveres samt navn og tlf.nr. på vognmanden. Avleren aftaler selv nærmere med vognmanden. Vognlæs skal være på mindst 60 tdr., bortset fra sidste læs i hver indkaldelse.

fragtgodtgørelse

11-20 km:   kr. 0,33 pr. td. renvægt
21-30 km:   kr. 0,81 pr. td. renvægt
31-40 km:   kr. 1,16 pr. td. renvægt
41-50 km:   kr. 1,68 pr. td. renvægt
51-60 km:   kr. 2,07 pr. td. renvægt
61-70 km:   kr. 2,48 pr. td. renvægt
71-80 km:   kr. 2,91 pr. td. renvægt
81-90 km:   kr. 3,38 pr. td. renvægt
91-100 km:   kr. 3,86 pr. td. renvægt
101-110 km:   kr. 4,30 pr. td. renvægt
111 km og derover:   kr. 4,78 pr. td. renvægt

Levering i utide

Såfremt kartoflerne ikke kan holde sig til ens normale leveringstidspunkt, og man ikke kan bytte leverance med andre avlere, kan kartoflerne meldes til i utide ved henvendelse til fabrikken. Afregningen fratrækkes 20 % af kartoflernes værdi som betaling for levering i utide. Fradraget sker sammen med eventuel restbetaling.

Generelle krav

Kartofler, som skal være friske, ufrosne industrikartofler over 28 mm med indhold af stivelse på over 13 %.De skal ligge på jævn bund og ved fast vej. Avleren skal sørge for afdækning, og være behjælpelig under læsning (vognmanden sørger for gummiged) Vognmanden kan ikke forvente hjælp til læsning før kl. 7.00 og efter kl. 17.00.

Vejning

Ved ankomst til fabrikken tages smudsprøver, der er bindende for Leverandøren, der foretages fradrag i afregningen for registreret smuds. Der foretages 2 prøver af hver leverance. Leverede kartofler afregnes efter stivelsesindhold efter fabrikkens analyser. Resultatet af prøverne fremgår af vejebonnen, som dagligt udsendes til avleren via brev eller e-mail.

 

Ved en smudsprocent over 20, eller forekomst af koks, slagger eller lign. afvises kartoflerne. Ved en stivelsesprocent på under 13 afvises kartoflerne ligeledes.

 

Ved vejning skal der oplyses, hvis læsset ikke er ensartet. Vognmænd og selvkørere, som bevidst overtræder og ikke meddeler, hvis der er uens læs, mister retten til at transportere kartofler til fabrikken.

 

Vægtens åbningstider

Mandag-fredag: kl. 6.30-17.00

Lørdag: kl. kl. 6.30-13.0

Tlf.: 96 42 56 06

Dyrkningskontrakter

Det er avlerens ansvar, at der udarbejdes både dyrkningskontrakt og
hektarstøtteansøgning. Det er ligeledes avlerens eget ansvar, at disse kan godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv. Udgifter for fabrikken på grund af manglende godkendelse vil blive opkrævet hos den pågældende avler. 

Kuleplads og læsning

AKM har udarbejdet et materiale om hvordan man kan holde smudsprocenten nede ved korrekt etablering af kuleplads og læsning af kartofler. Materialet kan hentes som pdf-fil her: Kuleplads & læsning (pdf, 140 KB)